01 · Oprindelse
En udviklingspsykologisk forståelse af sindet
Mentaliseringsbaseret Terapi (MBT) blev udviklet i 1990'erne af Peter Fonagy, Mary Target (i dag Hepworth) og Anthony Bateman ved Anna Freud Centre og University College London. Den samler tilknytningsteori, psykoanalyse og udviklingsneurovidenskab i en samlet redegørelse for, hvordan mennesker kommer til at forstå sig selv og hinanden.
02 · Definition
Mentalisering, defineret
Mentalisering handler om at huske, at vi mennesker er mentale væsener.
Vi har alle et sind. Vi tænker, føler, har intentioner, reagerer, ønsker, drømmer, lyver, lader som om, taler sandt, mister tillid, går i panik, bliver paranoide. Ja, du kan selv fortsætte.
Og vi påvirker hinanden mentalt. Vi føler noget, når en, vi holder af, bliver skuffet over os. Det gør ondt, når vi føler os misforstået. Og vi føler os ofte tryggere sammen med en, der virkelig ser ud til at forstå os.
Men ingen af os har, så vidt vi ved, røntgensyn.
Så grundlæggende kan vi ikke vide præcis, hvad en anden person føler, tænker, ønsker eller mener i et givent øjeblik. Og nogle gange ved vi heller ikke helt, hvad der foregår inde i os selv. Indre liv kan være rodet.
Så vi må gætte.
Denne gætten er mentalisering.
Mere formelt betyder mentalisering at forsøge at forstå menneskelig adfærd som forbundet med indre mentale tilstande, såsom behov, ønsker, følelser, overbevisninger, mål, intentioner og grunde.
Nogle gange flyder mentalisering bare. Du har en god dag. Du føler dig forbundet. Andre mennesker giver mening. Du giver mening for dig selv.
Andre gange bliver folk umulige at læse. Vi misforstår, overfortolker, lukker ned eller føler os truede. Det samme kan ske i forhold til os selv: vi forstår ikke længere, hvorfor vi reagerer, som vi gør.
Mentaliseringsevnen svækkes let under pres.
Og når det sker, kan den sociale verden hurtigt begynde at føles forvirrende, ensom eller farlig.
"Holding mind in mind." (Peter Fonagys berømte udtryk).
03 · Den kliniske model
Primært en holdning, og til dels en teknik
I MBT-behandling indtager terapeuten en position af autentisk ikke-viden og ønske-om-at-vide-mere, nysgerrig på patientens sind og modellerer netop de evner, patienten arbejder på at genvinde. Sessionerne er strukturerede, men konverserende; fortolkninger er prøvende; terapeutens eget sind er en del af arbejdet.
- ·Nysgerrighed og ikke-viden/ønske-om-at-vide-mere
- ·Affektfokuseret opmærksomhed
- ·Arbejde i her-og-nu
- ·Reparation efter brud
- ·Fælles sagsformulering
- ·Modellering af den mentaliserende proces
04 · Evidens
Tre årtiers forskning
MBT har primært sin evidensbase inden for psykoterapi for borderline personlighedsforstyrrelse, med vedvarende gevinster påvist ved otteårs-opfølgning (Bateman & Fonagy, 2008), og for antisocial personlighedsforstyrrelse (Fonagy et al., 2025). Tilpassede protokoller og igangværende forskning findes for flere andre kontekster, såsom for eksempel unge (MBT-A), børn (MBT-C), familier (MBT-F), spiseforstyrrelser og traumer.